Okse- og kalvekød fra kødkvæg

Skovgaard tilbyder mørt, saftigt og yderst velsmagende kalve- og oksekød. I naturskønne omgivelser lige syd for Silkeborg græsser vores egne kødkvæg. Når det bliver alt for koldt om vinteren, går kvæget i en løsdriftstald, indtil de igen kan komme ud på saftigt græs. Om vinteren lever de af grovfoder med blandt andet majs, græs og korn.


Vi kan derfor give fuld sikkerhed for, at der ikke er anvendt nogen form for tilsætningsstoffer eller vækstfremmere og give garanti for god dyrevelfærd.


Vi har kødkvæg af flere forskellige racer: Black Angus, Limousine, Blåkvæg. Af nogle af vores kødkvæg laver vi krydsninger, for at få lige netop den fedtmarmorering vi ønsker.


Kødkvæget bliver, ligesom frilandsgrisene, slagtet på et lille slagteri tæt på Skovgaard for at undgå lang transporttid og stressede dyr. Kalvene bliver slagtet, når de er mellem 6-9 måneder gamle.


Alt vores oksekød er kroghængt. Det vil sige, at kødet hænger i vores eget kølerum og modner til det er klar til opskæring. Typisk modner det 3 uger for at opnå den bedste kvalitet i forhold til smag og mørhed.


Køb weekend - bøffen på Skovgaard - god weekend

 


Skovgaard Gårdbutik,

Horsbjergvej 1, 8653 Them. Tlf 8684 7070  

joan@butik-skovgaard.dk

Nyheder og info

Kontrolrapport
Til forsiden
Facebook
Tilbud gælder kun uge 39
https://www.facebook.com/newsmedie.dk/videos/940913046009038/